Power Move

Rytme, bevægelse og grin

Stor gruppe deltager i Power Move workshop med fælles power pose og fokus på energi, samarbejde og fællesskab.

Power Move er aktiv teambuilding for virksomheder, der vil give medarbejderne en oplevelse med kraft, rytme og fælles energi.

Deltagerne bruger rytme, krop og stemme til at arbejde med bevægelser, klap, tramp og stærke udtryk. Trin for trin vokser de små elementer til én fælles sekvens, som hele gruppen er med til at skabe.

Aktiviteten henter inspiration fra hele verden, hvor rytme, bevægelse og stemme bruges til at udtrykke styrke, stolthed og fællesskab. Det kan være kraften i haka, attituden i flamenco eller traditionelle fællesdanse, hvor gruppen bevæger sig som én samlet helhed.

Power Move starter roligt, og deltagerne bliver guidet gennem hele opbygningen. Efterhånden får rummet mere liv, og gruppen får en oplevelse med grin, koncentration og lidt mod. For det kræver noget at bevæge sig uden for komfortzonen, også selvom det er sammen med gode kolleger. Oplevelsen kan mærkes med det samme og giver noget konkret at tale videre om bagefter.

At turde fylde lidt mere

Mange af os er vant til at holde lidt igen på arbejde. I Power Move prøver deltagerne for en kort stund at bruge kroppen og stemmen mere tydeligt. Et blik frem, et trin, et klap, et tramp eller en fælles lyd kan hurtigt ændre stemningen. Når både den enkelte og gruppen tør tage mere plads og finder samme rytme, opstår der en energi, som de fleste kan mærke med det samme.

Læs mere

Fra én bevægelse til hele rummet

Undervejs flytter fokus sig fra den enkeltes kropsholdning til gruppens samlede udtryk. Deltagerne bruger bevægelse og stemme mere tydeligt og oplever, hvordan deres eget bidrag bliver en del af en større helhed. Til sidst står hele gruppen med ét fælles udtryk.

Forløbet bliver guidet i et roligt tempo, så alle kan deltage uden forudgående erfaring. Det vigtigste er ikke at se perfekt ud eller ramme alt præcist. Det er oplevelsen af at træde ind i noget nyt sammen og bidrage på sin egen måde.

Når gruppen finder fælles timing

Power Move arbejder med flere lag på én gang. Kroppen kommer i gang, stemmen bliver brugt, og deltagerne skal lytte, reagere og tilpasse sig hinanden. Når gruppen finder samme timing, opstår der en særlig koncentration og en tydelig fornemmelse af at være fælles om det, der sker.

Når sekvensen til sidst hænger sammen, står teamet med en oplevelse, der er let at huske. Ikke fordi den skal analyseres i bund, men fordi den kan mærkes: En fælles rytme, et grin og et øjeblik, hvor alle var med.

Det mærker teamet efter Power Move

Power Move giver deltagerne en aktiv fælles oplevelse, hvor kroppen kommer med, energien stiger, og kontakten mellem kolleger får mere liv.

Ikon for fælles oplevelse i Power Move

Noget at tale videre om

Power Move giver kollegerne en oplevelse uden for de vante arbejdsrammer. Det skaber grin, nye indtryk af hinanden og et fælles øjeblik, de kan vende tilbage til.

Ikon for samspil i Power Move

Samspil uden ord

Når gruppen bevæger sig, lytter og reagerer sammen, opstår der en særlig koncentration. Deltagerne oplever, hvordan deres eget bidrag påvirker den fælles helhed.

Ikon for mod og tydeligt udtryk i Power Move

Mod til at tage plads

Deltagerne bruger stemme, kropsholdning og udtryk mere tydeligt, end de måske plejer. De mærker, at man godt kan træde frem og samtidig være en del af gruppen.

Ikon for energi i Power Move

Energi i rummet

Deltagerne kommer op at stå og bruger kroppen aktivt. Det skaber hurtigt mere liv, opmærksomhed og tilstedeværelse i rummet.

Deltagere udfører Power Move med koordinerede klap og tramp som aktiv teambuilding.

Sådan forløber Power Move aktiv teambuilding

Til sidst samler vi elementerne til en fælles sekvens, hvor rytme, bevægelse, stemme og energi bliver til et fælles udtryk for hele gruppen.

Book Power Move

Få et tilbud