Forretningsbetingelser
Disse betingelser gælder for alle leverancer fra Build Team Balance, medmindre andet er skriftligt aftalt. Build Team Balance er berettiget til at anvende underleverandører og samarbejdspartnere ved opgavens udførelse og er fortsat ansvarlig over for kunden for den samlede leverance i henhold til disse betingelser.
1. Ydelser
Build Team Balance leverer workshops, teambuildingforløb, personprofiler, teamprofiler, yoga og relateret konsulentarbejde.
Ydelsens konkrete omfang fremgår af fremsendt tilbud eller af skriftlig bookingbekræftelse.
2. Aftaleindgåelse
Aftalen anses for indgået, når kunden har modtaget skriftlig bookingbekræftelse fra Build Team Balance på oplyst mailadresse.
3. Priser og betaling
Alle priser er ekskl. moms og transport (kørsel afregnes efter statens takster), medmindre andet er skriftligt aftalt.
Betalingsbetingelser er netto 7 dage efter den bookede dato for arrangementet.
Faktura fremsendes pr. e-mail eller EAN umiddelbart efter udløb af fristen for endeligt deltagerantal.
Ved ønske om længere kredittid kan administrationsgebyr aftales særskilt.
Ved forsinket betaling beregnes renter i henhold til renteloven.
4. Deltagerantal
Endeligt deltagerantal skal meddeles skriftligt senest 21 kalenderdage før den bookede arrangementsdato.
Det oplyste deltagerantal er bindende og danner grundlag for fakturering, uanset faktisk fremmøde.
Reduktion af deltagerantal efter fristens udløb accepteres ikke.
Såfremt deltagerantallet øges efter fristens udløb, forbeholder Build Team Balance sig retten til at fakturere yderligere deltagere samt eventuelle meromkostninger.
Ved personprofiler, teamprofiler og øvrige profilværktøjer refunderes allerede bestilte profiler ikke.
5. Aflysning og ombooking
5.1 Aflysning
Ved aflysning betales følgende andel af den aftalte pris:
- Mere end 60 dage før: 25 %
- 30–60 dage før: 50 %
- 14–30 dage før: 75 %
- Mindre end 14 dage før: 100 %
5.2 Ombooking
Ombooking af dato anses som aflysning af den oprindelige aftale og udløser gebyr efter ovenstående satser, beregnet på tidspunktet for meddelelse om ændring.
Ny dato forudsætter ledig kapacitet og betragtes som en ny aftale.
Betalingsforpligtelsen for den oprindelige aftale består uanset ombooking.
6. Aflysning fra Build Team Balance
Build Team Balance kan annullere eller afbryde en opgave, hvis gennemførelse vurderes uforsvarlig, herunder ved grov uorden, sikkerhedsrisici eller påvirkede deltagere.
Build Team Balance er ikke ansvarlig for manglende eller forsinket opfyldelse som følge af forhold uden for virksomhedens rimelige kontrol (force majeure).
Force majeure omfatter bl.a. sygdom, ulykke, brand, strejke, myndighedspåbud, ekstreme vejrforhold, trafikforhold, transportforstyrrelser, tekniske nedbrud eller andre uforudsigelige og uafværgelige hændelser.
I tilfælde af force majeure er Build Team Balance berettiget til at udskyde opgaven til en senere dato uden ansvar. Kan opgaven ikke gennemføres, bortfalder parternes forpligtelser, uden at nogen af parterne kan rejse krav om erstatning. Beløb, der allerede er betalt, refunderes ikke, medmindre andet er skriftligt aftalt.
7. Ansvar og forsikring
Deltagelse i aktiviteter sker på eget ansvar.
Kunden er ansvarlig for deltagernes adfærd og hæfter for skader, som deltagerne forvolder på lokaler, inventar, udstyr eller tredjemands ejendom.
Build Team Balance er ikke ansvarlig for personskade eller tingsskade, medmindre skaden skyldes grov uagtsomhed eller forsæt fra Build Team Balance.
Kunden er ansvarlig for, at deltagerne er dækket af relevante forsikringer, herunder ulykkes- og ansvarsforsikring.
Build Team Balance er ikke ansvarlig for indirekte tab, driftstab eller følgeskader.
Et eventuelt erstatningsansvar kan samlet set ikke overstige den aftalte pris for den konkrete opgave og omfatter alene direkte tab.
8. Fortrolighed
Oplysninger om kundens organisation, medarbejdere og interne forhold behandles fortroligt og videregives ikke til tredjemand.
9. Persondata og GDPR
I forbindelse med personprofiler, teamprofiler og øvrige ydelser behandler Build Team Balance personoplysninger.
Behandlingen sker i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningen (EU 2016/679) og Databeskyttelsesloven.
Build Team Balance er:
- Dataansvarlig for egne administrative oplysninger
- Databehandler i det omfang personoplysninger behandles på vegne af kunden
Når Build Team Balance fungerer som databehandler, sker behandlingen alene efter dokumenteret instruks fra kunden og udelukkende til det aftalte formål. Der kan indgås særskilt databehandleraftale efter anmodning.
Behandlingen sker på grundlag af aftaleopfyldelse og/eller kundens instruks.
Personoplysninger opbevares ikke længere end nødvendigt for opfyldelse af formålet og slettes som udgangspunkt senest 6 måneder efter afsluttet forløb, medmindre lovgivning eller skriftlig aftale med kunden kræver længere opbevaring.
Yderligere information om behandling af personoplysninger fremgår af virksomhedens privatlivspolitik.
10. Tvister
Enhver tvist afgøres efter dansk ret ved Build Team Balances hjemting.
